Coaching

Som din coach støtter jeg dig i at sætte fokus på dine mål og drømme, se forhindringer og konsekvenser i øjnene og opdage hvordan du kan bryde gamle vaner der holder dig tilbage fra at leve det liv du gerne vil.

Jeg møder dig empatisk og nysgerrigt, og lytter åbent til dig, så du frit kan sætte ord på hvad der er vigtigt for dig. I den dybdegående samtale stiller jeg skarpt på nuancerne og stiller udfordrende spørgsmål, for at guide dig til en større forståelse af dig selv, dine handlemønstre og dine udviklingsmuligheder.

Coaching er ikke terapi og vi beskæftiger os – som regel – ikke med fortiden. Coaching handler om nu’et og fremtiden. Coaching handler om at opnå en udvidet bevidsthed, så du du kan skabe nye handlemøsnstre fri for begrænsende og fastlåste overbevisninger, så du kan leve det liv der giver allemest mening for dig.

En coachingsession varer 50-60 minutter og som udgangspunkt foregår sessionern virtuelt via zoom. Min erfaring har vist mig, at kvaliteten af samtalerne på ingen måde afviger fra fysisk fremmøde, men er absolut ligeså værdifulde, og så betyder det, at vi taler sammen lige der hvor du er, og at du sparer både tid og transport. Er virtuelle samtaler en udfordring for dig, så tag kontakt til mig alligevel, så vi kan finde en løsning der passer bedre til dig.

Vil du skabe positive forandringer i dit liv, uanset om det er en del af en selvudviklingsprocess eller i arbejdsmæssige og professionelle sammenhæng, så kontakt mig for at høre mere eller for at få et tilbud på et forløb.